Erfaring og viden på højt niveau
Optimer din forretning

SolutionHouse er et stærkt hold af meget erfarne folk, som har besøgt hver en destination på it-rejsen.  Vores dna er derfor bygget af bits og bytes, og vi har for længst lavet alle dumheder.

Så du kan slappe af med os ved roret  – vi har rygsækken fyldt med erfaring, viden og knowhow. Hvad enten det er lagerstyring, økonomistyring eller noget helt tredje, kan du som kunde altid regne med stærke og værdifulde løsninger, hvor du får ’value for money’.

Så vi ved, hvad vi taler om, og derfor vil du opleve, at vi indimellem siger til dig, at ”Nej, det er faktisk en dårlig idé.”

Du skal nemlig have modspil for at få en rigtig god løsning. Det er sådan vi er – helt ukomplicerede.

Nå ja, så er der også det formelle:

SolutionHouse er en dansk ejerledet virksomhed grundlagt i 2010 af Niels Erik Petersen. I takt med den hastige vækst er partnerne Jens Thrane, Nicolai Aistrup Pedersen og Søren Nielsen trådt til. Hertil er der 15 medarbejdere i Danmark og 5 i Holland.

Hvad er det,
der gør os til SolutionHouse?

Vi forstår din forretning

Den direkte kontakt til vores kunder betyder, at vi spørger meget, før vi kaster os over selve programmeringen. Det er nemlig vigtigt at forstå udfordringerne fuldt ud, før vi går i gang med udvikling og implementering.

Innovation & udvikling

Vores rådgivning er summen af al den viden, som it-specialisterne i SolutionHouse har nørdet sig frem til gennem årtier. Faktisk er det svært at have noget for sig selv her i huset, fordi alle er videbegærlige, vil udvikle sig, holde øje med nye produkter, se på, hvad der sker.

Dygtige specialister

SolutionHouse er et hus fyldt med dedikerede it-specialister, der ser it som et middel – og ikke som målet for din virksomheds forretningsudvikling. Vi skal hjælpe dig med at implementere præcis den systemløsning, som skaber den bedste og mest effektive drift på alle områder.

Det ved vi, at vi kan.

International virksomhed

Vores kunder er internationale, og det er vi naturligvis også.

Læs fx casen om SAMSON AGRO, som vi hjalp med at sammensmelte tre virksomheder fra Danmark, Polen og Frankrig.

Vi har et stærkt internationalt netværk, som vi samarbejder tæt med, og i 2018 etablerede vi selvstændig afdeling i Holland for at kunne servicere vores europæiske kunder endnu bedre.

Sådan arbejder vi

Vi vil arbejde så agilt som muligt, dog sætter vi agilitet i fasterammer. Det gør vi når vores mål med mere eller mindre faste rammer efter behov.

Vi lægger stor vægt på høj faglighed, udvikling og indlevelse og vi gør en dyd ud af den indledende forventningsafstemning med kunden før vi går i gang med en opgave. Vi spænder vidt fra mindre leverancer, der aftales direkte, ad hoc, med de ansvarlige brugere i en driftsorganisation, til projektleverancer med større eller mindre behov for koordinering på tværs af organisatoriske skel. Med et naturligt udgangspunkt i Microsoft Surestep© og mange års erfaring i ERP-branchen, evner vi at skalere og tilpasse en leverancemodel til det enkelte projekt. Arbejdsmetoden spænder fra Agile/Scrum til Vandfald, on site eller off site, med mulighed for at kombinere efter behov.

Vi anvender SCRUM

Det er vi, fordi metoden er agil og med til at ændre, hvordan organisationer ’centrifugerer resultater’ i en stigende kompleksitet. Scrum giver struktur, mens man arbejder med skiftende krav, teknologier og værktøjer, der er mindre end perfekte.

Hos SolutionHouse er vi certificerede Scrum Masters og erfarne i at anvende metoden som en projektstyringsmodel, der involverer både virksomhedernes medarbejdere og os som it-specialister. Modellen lægger vægt på samarbejde, interaktion og tilpasning til forandringer, frem for detaljeret dokumentation og lange kontraktforhandlinger.

Scrum giver mulighed for at levere små leverancer med kort mellemrum – hvilket øger chancen for at ramme det ønskede slutresultat med rette forventningsafstemning. Scrum metodikken holder interessenter velinformerede og sikrer ro for projektdeltagere således disse opnår så godt fokus som muligt. Desuden involveres vores kunder meget, hvilket yderligere hjælper teamet til at forstå, hvad der er vigtigt for at nå de opsatte mål. Sammen kommer vi i en tilstand, der er gennemsyret af princippet om konstant forbedring.

Vi er gamle i gårde og gider ikke vrøvl. Det betyder, at vi insisterer på at være helt tæt på din virksomhed – og at have det sjovt imens. I samarbejdet vil du mærke, at vi går højt op i smittende arbejdsglæde. Og faktisk også i både din og vores trivsel. Vi ved nemlig, at it kan bidrage til sunde miljøer, og derfor er det det, vi skaber – også for din virksomhed.

Ind i mellem lukker vi nogle unge ind i SolutionHouse. De der rigtig dygtige, som kommer med nye vinkler på tingene og sikrer, at vores lange erfaring ikke bliver for støvet. Tilsammen skaber vi et stærkt it-miljø kombineret med tårnhøj forretningsforståelse.

Vi vil være venner med dig

Det er vigtigt for os at være tæt på vores kunder og samarbejdspartnere, fordi vi tilbringer så meget tid sammen.

Vi vil have det sjovt

Arbejdsglæde og god humor skal være en del af hverdagen, og vi vil gøre os umage med at smitte dig med det.

Vi vil turde at være sårbare

Vi tror på nære relationer. Derfor tør vi at gøre os selv afhængige af vores kunder og samarbejdspartnere

Vi vil bidrage til mental sundhed

I vores branche går det nogle gange stærkt. Vi forsøger at eliminere usikkerhed og at gøre en positiv forskel med stor fokus på trivsel i vores projekter

Vi vil insistere på frihed

Der er mange veje til et mål. Derfor giver vi plads til den enkeltes egen måde at gøre tingene på.

Vi vil være respektfulde

Respekt er essentielt for os. Vi vil åbent lytte og inddrage andre menneskers meninger og erfaringer.

Kontakt

T: +45 3060 6640
E: mail@solutionhouse.dk

SolutionHouse
Klamsagervej 35
DK-8230 Åbyhøj

CVR: 32776388