POWER PLATFORMEN 1O1:

HVAD, HVORFOR OG HVORDAN?

For nogle år siden lavede Microsoft en genistreg. De lancerende nemlig Microsoft 365 Power Platformen, hvor ikke-professionelle udviklere kan lave simple apps og løsninger til virksomheder. Det eneste man skal bruge, er en licens til platformen, og bum, så er du i gang! Men er Power Platformen og dens løsninger nu også noget for dig og din virksomhed.

Her er det klare og enkelte svar: JA!

Power Platformen er en nem og billig måde at tilføre digitalisering til din virksomhed, hvor man som bruger kan udvikle unikke løsninger og integrationer til massevis af applikationer og systemer.

Som ERP-specialister mener vi, at Power Platformen er rigtig interessant for dig og din virksomhed, når denne benyttes i tæt samspil med dit ERP-system. I bestræbelserne på at udnytte data og forretningslogikker i ERP-systemet bedst muligt, har vi i samarbejde med en ekstern partner udviklet ERP Power Connector. Kort fortalt sikrer ERP Power Connector en sikker og stabil forbindelse mellem Power Platformen og dit Microsoft ERP-system. 

Ved ibrugtagning af et eller flere af Power Platformens værktøjer, kan du nemt tilføre innovation og digitalisering til din virksomhed, uden at søsætte et stort og tungt udviklingsprojekt. Løsningerne som udvikles på Power Platformen er ydermere mulige at opgradere, når I engang er klar til at migrere til en cloudbaseret platform.

Power platformen består af fire elementer:

  • Power BI
  • Power Apps
  • Power Automate
  • Power Virtual Agents 

PowerBI

PowerBI bruges til at analysere og visualisere data i virksomheden. Derudover kan du trække diverse rapporter ud, ideelt til at skabe overblik i din virksomhed. 

 

 

PowerApps

PowerApps er en intuitiv udviklingsplatform, hvor du kan bygge apps og integrationer til din virksomhed, uden at være et kodningsgeni. Det betyder at du kan effektivisere din virksomhed med nye innovative løsninger som, via ERP Power Connector, kan forbindes til dit ældre on-premise ERP-system.

PowerAutomate

PowerAutomate er et værktøj til at automatisere forretningsprocesser og godkendelses-flows på tværs af virksomheden. Løsningen bygger blandt andet på AI teknologi, hvilket giver mulighed for at udnytte teknologier som tekst-, stemme- og billede genkendelse til hjælp med automatiseringen i din virksomhed. 

Power Virtual Agents

Power Virtual Agents er en løsning, hvor man kan oprette virtuelle chatrobotter både til internt og eksternt brug. Robotten er konfigurerbar og kan blandt andet via AI svare på alverdens henvendelser. Eksternt ses denne løsning ofte benyttet i forhold til kundeservice, hvor henvendelser og ofte stillede spørgsmål fra kunder kan elimineres.

Alt i alt er Power Platformen og dens features ment til at gøre virksomhedens gøren og laden automatisk, innovativ og digital. Der er stort set ingen rammer for, hvad man kan med disse løsninger. Det er kun fantasien der sætter grænser.

Sådan har andre virksomheder gjort

En af de virksomheder vi har hjulpet med ibrugtagning af Power Platformen er Anders Andersen’s Rengøring. Udfordringer her var, at ordrehåndteringen blev styret på en usupporteret platform, hvilket gav en mindre god brugeroplevelse og ekstra håndtering for it-afdelingen. Medarbejderne skulle jævnligt indlevere tablets til IT for at få nye softwareopdateringer tilbagerullet.

 

Løsningen hos Anders Andersen’s Rengøring blev Power Apps, som kunne sikre en nem og sikker integration til deres gamle ERP-system. Derfor kan  medarbejderne nu bestille rengøringsartikler direkte ude ved kunderne og dermed spare værdifuld tid, som førhen blev brugt på et langsomt system og en tung bestillingsproces. Desuden har it-afdelingen elimineret en ikke-værdiskabende og tung procedure ift. håndtering, support og tilbagerulning af tablets.

 

Med Power Apps løsningen kan Anders Andersen’s Rengøring nu holde liv i deres gamle AX system i en længere periode uden at afskære sig fra at kunne automatisere og digitalisere deres forretning.

Du kan læse hele casen om Anders Andersen’s Rengøring her.

Hvor starter jeg så lige?

Vi er specialister i Power Platformen og i at integrere denne til dit ERP-system ved hjælp af ERP Power Connector. Hos SolutionHouse vil vi gerne hjælpe dig med at føre dine ideer omkring Power Platformen ud i livet – og vi skal nok fortælle dig, hvornår de bliver lidt for vilde.

Har du spørgsmål eller vil du gerne vide endnu mere om Power Platformen? Kontakt os på mail@solutionhouse.dk

Kontakt

T: +45 3060 6640
E: mail@solutionhouse.dk

SolutionHouse
Klamsagervej 35
DK-8230 Åbyhøj

CVR: 32776388